Naturstyrelsen beskæftiger for tiden cirka 1.400 personer.
Besparelse.
Finansloven for 2012 indeholder et særskilt krav om ”Effektiv administration i staten.” Det medfører afskedigelser i Miljøministeriets tre styrelser.
I går blev medarbejderne i Miljøministeriet orienteret om varsling af kommende afskedigelser i ministeriet. De konkrete afskedigelser bliver varslet i styrelserne i løbet af kort tid.
Generelt skal den statslige administration spare 2,5 pct. i 2012 og 5 pct. i 2013. Og disse nye sparekrav lægges på toppen af de besparelser, der allerede fandtes i forvejen.
I alt skal der tages der afsked med 115 medarbejdere fra henholdsvis Miljøstyrelsen (ca. 15), Naturstyrelsen
(ca. 80) og Kort & Matrikelstyrelsen (ca. 20).
Konsekvenserne.
Vi har i dag talt med pressechef Kenneth Bo Jørgensen fra Naturstyrelsen, og han forklarer, at der er tale om reelle afskedigelser, altså ikke noget der kan ordnes i mindelighed ved naturlig afgang, og at man endnu ikke ved hvilke områder eller funktioner der berøres.
Først om en måned eller to er der fuld klarhed over, hvordan besparelserne i Naturstyrelsen skal gribes, og dermed hvilke konsekvenser de vil få.
Styrelsen.
Naturstyrelsen udmønter regeringens miljø- og naturpolitik inden for blandt andet følgende hovedområder: