Anskydninger

Sammenfatning.
Danmarks Miljøundersøgelser (nu Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet) foretog i perioden 1998-2005 en intensiv monitering af effekterne af Miljøministeriets ”Handlingsplan til forebyggelse af anskydning af vildt” og udførte forskning i risikoen for anskydning i forhold til bl.a. jagtform, skudafstand og træfsikkerhed. I planen blev der moniteret tre jagtbare arter: ederfugl, kortnæbbet gås og ræv. For disse tre arter havde handlingsplanen en målbar effekt for andelene af individer med hagl i kroppen. For at fastholde fokus på problemet har Naturstyrelsen i perioden 2008-2011 bedt Danmarks Miljøundersøgelser videreføre en monitering af handlingsplanens effekter på de tre arter. De nye undersøgelser tyder klart på, at handlingsplanens positive virkninger er fastholdt for ederfugl og ræv i 2008-2011. Her er der intet i resultaterne, der tyder på, at andelen af anskudte individer igen er begyndt at stige, og resultaterne må fortolkes sådan, at de positive virkninger af handlingsplanen er fastholdt. For kortnæbbet gås er der indikationer på, at anskydningsraten er steget mellem 2005 og 2009-2011. Her har bestandsvæksten bevirket, at gæssene i dag spredes over langt større områder i Vest- og Nordjylland om efteråret, og at de bliver i landet gennem hele efteråret. Dette har bevirket et stigende jagtudbytte, men også at de jages i nye områder og af jægere, som ikke har erfaring med gåsejagt og ikke nødvendigvis har fået information om anskydning, skudafstande og jagtmetoder fra handlingsplanen. Derfor anbefales det, at informationskampagnen om anskydninger i Danmark udvides. Stigende jagttryk på kortnæbbet gås i Norge kan også være en medvirkende årsag til den stigende tendens i anskydning af denne art.

 hsafhslkjh æc<z'xzcvjzxvjlzx

sdf æskf