Mågejagt er en specialitet der bygger på skjul, kald og hurtige skud. En spændende jagtform som lader sig praktisere over det meste af landet. De store hvide fugle falder tungt til jorden, og de unge dyr lader sig let genkende fra de ældre udfarvede fugle, hvor vingerne har fået en bred fin stribe af lysegrå/sølv-farvede fjer.
Kun de unge fugle kan anbefales til bordet.
Væk med alt fedt.
Måger, edderfugle, blishøns og tilsvarende fugle smager stærkt af vildt. De gamle fugle smager endnu stærkere og fedtet smager meget stærkt.
Derfor er vildtslagterens bedste råd, at fjerne alt fedtet fra kødet, samtidig med at man ordner fuglen. Først derefter kan kødet anvendes i husholdningen – eller fryses ned.